Du er ikke logget ind
Højtlæsning er noget af det hyggeligste, du kan foretage dig sammen med børn i børnehavealderen. Når børnene når 3-5-årsalderen, bliver mulighederne for at samles om en god børnebog større og bedre. Nu kan barnet nemlig følge med i lidt længere historier, og billedbøgerne hitter i denne alder. Her på siden finder du både børnenes favoritfigurer, all time favorites inden for billedbøger, effektive godnathistorier og børnebøger, der forbereder jer på overgangen fra vuggestue til børnehave.
Børnebøger fyldt med billeder, der understøtter fortællingen og sætter gang i børnenes fantasi, hitter hos børn i børnehavealderen. Her har vi samlet nogle af de billedbøger, som er mest populære blandt Saxos læsere. Måske du kan finde god inspiration til den næste bog, du skal læse med dit barn eller barnebarn. Er du på udkig efter en gave? Så vil billedbøgerne herunder helt sikkert vække glæde hos den lille modtager.
Mangler du inspiration til, hvad du skal give et barn i gave? Barndommen er fyldt med vigtige begivenheder, der skal markeres med gode gaver. Eller rettere sagt; boggaver! Derfor har vi samlet en række gaveidéer til børn fra 3 til 5 år, så du kan finde den perfekte bog til fødselsdagen, julen eller børnehavestarten.
Nogle børnebøger bliver ved med at være populære år efter år. Fælles for klassikerne er, at historien er tidløs og fanger både store som små læsere. Børnebogsklassikere er oplagte at give i gave til fødselsdag og jul. Her er du nemlig sikker på at give en børnebog med så gode historier, at de fanger læsere på tværs af generationer. Dyk ned i vores udvalg af klassikere for børn 3-5 år lige her.
Vil du være sikker på, at I ikke løber tør for gode fortællinger lige foreløbig? Så skal du have fingrene i en af de skønne samlinger af gode historier til højtlæsning. Her får du flere historier i én bog og mange timers hyggelig højtlæsning for dig og dit barn. Vi har samlet vores og jeres favoritter lige her.
Puttetid er lig med læsetid. Når I slutter dagen af med sammen at læse en god historie, falder barnet lettere til ro og i sidste ende hurtigere i søvn. Gør højtlæsning til en fast del af jeres putteritual med disse skønne og beroligende godnathistorier.
Hvis der er noget, der ud over juleaften, kan give børn sommerfugle i maven, så er det tanken om at skulle begynde i børnehave. Og selv om overgangen fra vuggestue til børnehave er fyldt med spænding, kan den også vække nervøsitet. Forbered jer på børnehavestarten med disse bøger, der handler om at gå i børnehave. Går barnet allerede i børnehave? Så vil det elske at høre historier, der foregår i et miljø, det selv kender.
Selv små kroppe oplever store følelser, og når man som barn stadig er ved at lære verden at kende, kan man godt få brug for lidt hjælp til at forstå alt det, der sker i én. Heldigvis findes der masser af højtlæsningsbøger om følelser, der kan hjælpe dit barn med at sætte ord på de mange forvirrende følelser. Sæt jer sammen godt tilrette, og glæd dig til de mange gode samtaler med dit barn, som disse bøger vil sætte i gang.
Det kan være en forvirrende affære for små børn at skulle forholde sig til at få en søskende. Hvad sker der inden i mors mave? Hvordan bliver hverdagen, når man pludselig er flere børn? Vil man få mindre opmærksomhed? Forbered dit barn på at blive storebror eller -søster med en af vores skønne bøger om at få en søskende. Så bliver familieforøgelsen ikke lige så overvældende!
Er du i tvivl om, hvilken børnebog I skal læse? Så tag anmeldernes råd og vælg anmelderroste bøger for børn 3-5 år. Her har vi samlet et lille udvalg, og vil du have flere at vælge imellem, kan du klikke dig videre til vores side med anmelderroste børnebøger på knappen længere nede.
Når du ser familiens mindste spærre øjnene op og fornemmer tankernes knirken, så ved du besked: Det er blevet tid til at få fat i nogle fagbøger for børn! Her har vi samlet et udvalg af skønne fagbøger for børn fra 3 til 5 år, så dit barns nysgerrige hjerne kan dykke ned i spændende læsestof. Uanset, om den lille læser er vild med dino'er, nysgerrig på kroppen eller udviser interesse for madlavning, har vi en bog til jer nedenfor!
Så er der bøger til de små sangfugle! Vi har samlet en række af de allerbedste sangbøger til børn, og mon ikke også, at du som forældre selv kan synge med på en sang eller to? Der er mange at vælge imellem, så det er bare om at dykke ned i udvalget og forberede dig på nogle hyggelige sangstunder.
Står du over for en lang køretur med ungerne og kunne godt bruge noget, der kan underholde dem i timevis? Eller har du et barn, der ikke helt har knækket læsekoden, men er vild med gode fortællinger? Uanset hvad, er der altid en god grund til at glæde dit barn med en af vores lydbøger til børn! Se dem herunder og udvælg en, der vil danne smukke billeder på dit barns nethinde, når de læner sig tilbage og lader sig opsluge af lydbogen.