Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En kæmpe international bestseller baseret på forfatterens egne oplevelser.
Nicolai Lilin voksede op som en del af det sibiriske ”urka”-samfund - en tæt knyttet gruppe af ”ærlige forbrydere” i en glemt afkrog af Østeuropa. Her modtog han en helt speciel opdragelse, der var præget af en lang række komplicerede ritualer og strenge æresbegreber.
Man havde en dyb mistro til udefrakommende – især politiet og myndighederne – og opdelte det lille samfund i ”ærlige” og ”uærlige” forbrydere. Selv de mindste børn blev oplært i at forstå vold, og hvornår det var i orden at anvende den. Som seksårig fik Nicolai Lilin sin første springkniv, og som tolvårig blev han tiltalt for mordforsøg.
Sibirisk opdragelse er en fortælling om en ekstrem barndom – eksotisk, voldelig og helt enestående.