Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25
Sex, svigt og vanillekranse

Sex, svigt og vanillekranse

  • Format
  • Bog, hæftet, brugt
  • Dansk
  • Stand
  • Næsten ubrugt med få synlige brugstegn
  • Leveringstid: 3-4 hverdage
    Forventet levering: 19-11-2024

Beskrivelse

Trods en aldersforskel på 32 år er Lennart og Lea det perfekte par, men da Lennart under sit frieri fortæller Lea, at han har kræft, får det uventede konsekvenser for deres forhold.

Midt i deres krise ryger parret ud i en ny krise, der øger bitterheden mellem Lea og Lennart, og Lea forlader sin døende mand.

Hun begynder et nyt, tilsyneladende sorgløst, liv i den anden ende af byen. Her lejer hun sig ind i en lejlighed og deler opgang med et par gamle enkefruer og naboen, Morten. Lea eksperimenterer med sine egne fordomme såvel som omverdenens fordomme og regelsæt, som sender hende ud i følelsesmæssige op- og nedture samt pinlige og morsomme situationer. Sideløbende udvikler Leas forhold til Morten sig, og kendskabet til især den ene mavesure enke fra opgangen byder på nogle konfrontationer. Efterhånden må Lea dog erkende, at hun ikke bare kan vende fortiden ryggen.

Uddrag fra bogen:

– Godmorgen, fru Dylenspjæld. Kan De nu have en rigtig dejlig dag.

– Dylenfeld, rettede fruen i døren.

— Ja, men Dylenspjæld er der nu mere spræl i, ikke sandt, lille frue? Sagde Lea, mens hun ringede på hos fru Dylenfelds nabo, der allerede stod i døren og var vidne til Leas morgenhærgen i opgangen.

– Jeg har jo allerede åbnet min dør, kom det tørt fra den anden lille frue.

– Ja, men bare fordi De har det, skal De da ikke snydes for et lille ring.

Lea trykkede endnu engang klokken i bund, og fruen i døren løftede truende sin næve og advarede:

– Hvis min Leif levede endnu, så ville han have sat Dem på plads, unge dame.

– Åh, det var vældig sødt af Dem. Det var der ikke mange andre fruer, der turde sætte deres mænd til. Godmorgen fru Korgelbach, De ønskes en rigtig dejlig dag.

Klokken er 13.45, og jeg har det ganske enkelt rædselsfuldt. Jeg har kvalme. Ikke over champagnen for den afleverede jeg for 40 minutter siden i toilettet. Nej, min kvalme er samvittighedskvalme. Jeg føler virkelig, at jeg prostituerede mig selv i går. Selvom jeg godt ved, der er tusindvis af mennesker før mig, der også har praktiseret engangsknald. Mit strakte sig bare over en hel dag. Hvordan kan noget, der føltes så fantastisk i går, føles så rædselsfuldt i dag?

Om forfatteren:

Pia Bonnesen er født i 1975. Hun er opvokset i Hvidovre og har studeret i Holbæk og Silkeborg. Siden 1999 har hun været bosat i Århus. Hun er læreruddannet i 2000 med linjefag i dansk og historie.

Pia har altid været stor fan af det skrevne ord og har selv været produktiv længe.  Drivkraften har altid været ”hvad-nu-hvis?” og ”hvorfor?” med humoren (der kan være sort) som tro følgesvend.

Det er blandt andet blevet til et par komedier til brug i indskolingen, som er i katalog hos et teaterforlag, og med ”Sex, svigt og vanillekranse” tæller listen også en roman i chick-lit genren.



Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal202
  • Udgivelsesdato01-07-2011
  • Forlag mellemgaard
  • FormatHæftet
  • Udgave1. udgave
  • OriginalsprogDansk
Sælgerinfo
  • Sælger ID282507
Størrelse og vægt
  • Vægt383 g
  • Dybde1,6 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    15,4 cm
    23,1 cm

    Se andre, der handler om...

    Machine Name: SAXO080