Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Den 1. januar 2004 gik to danskere over grænsen til Irak. Iført jakkesæt og slips, bærende en metalkasse med påskriften "The Democracy destination: Iraq" vandrede de to mænd gennem ørkenen og ind i undtagelsestilstanden. Deres navne var Nielsen & Rasmussen. De ville indføre Demokratiet i Irak. I ethvert almindeligt menneske er der en længsel efter at blive en del af historien og være med til at gøre verden til et bedre sted at leve. Men hvad kan vi gøre? Selvmordsaktionen fortæller den spændende og tragiske historie om forsøget på at indføre demokratiet i Irak. Det er beretningen om civilisationernes sammenstød, om kampen mellem amerikansk og europæisk idealisme, og om den ganske almindelige europæers rolle på verdensscenen. Vi følger Nielsen & Rasmussen i amerikanernes fodspor fra den kuwaitiske grænse op mod sunni-trekanten, gennem byerne Basra og Amara og ind i Bagdad, hvor afgørelsens time venter. Selvmordsaktionen er en nervepirrende øjenvidneberetning og et indlæg i diskussionen om demokrati, Irak og Europas rolle i det ny årtusinde. »Selvmordsaktionen er en bog, der får én til at begribe, hvorfor der er romankunst til. Og hvad man skal med intellektuelle, der har en gnist af anarkisme tilbage.« Niels Barfoed, Weekendavisen