Er du klar til tredje bind i serien om privatopdageren Ravn? Her er "Sekten" af Michael Katz Krefeld.
En voldsom brand viser sig at have en forbindelse til både en sekt og det danske erhvervslivs top og Ravn bliver pludselig hyret til at finde en af grundlæggerne af sekten. Han er forsvundet og søn af direktøren Ferdinand Mesmer.
Dette er ikke en let, simpel eller ufarlig sag, og den sidste der efterforskede grundlæggerens forsvinden er selv forsvundet; Det går snart op for Ravn, at der er mere på stil end først antaget.
Uddrag
Han kiggede på sin søn, der sad hos ham ved spisebordet i det åbne køkken. Det var midt i oktober, og gennem panoramavindueme bag dem lå haven hen i det snigende mørke med de lave frugttræer som silhuetter mod aftenhimlen. Drengen, der lige var fyldt seks, knugede gaflen med den ene hånd, mens han forsøgte at spidde en pomfrit på tallerkenen foran sig. I den anden hånd havde han en lille, blå bil, hvor malingen var skallet af på køleren. Han genkendte sine egne træk i sønnens ansigt: næsen, de nedadvendte mundvige og de tætsiddende øjne, der gav dem begge et evigt eftertænksomt udtryk. Han strøg ham over håret, og drengen lod sig stryge. De runde kinder og fregnerne havde han arvet efter sin mor, der stod henne ved komfuret med ryggen til dem og var i færd med at øse pomfritter op fra frituregryden. Hun placerede pomfritteme på tallerkeneme ved siden af wienerschnitzleme, der havde fået samme tur i frituren og nu lå og glinsede.
— Vil du have ærter til? spurgte hun uden at vende sig
— Kun ganske lidt, tak. Han tog sin serviet og lagde den i skødet på sine mørke bukser. Han havde endnu ikke fået skiftet, efter at han var kommet hjem fra kontoret, og sad stadig i sin lyseblå skjorte og habitten. Kun skoene havde han smidt til fordel for et par slidte, men komfortable, kameluldstøfler.
— Hvad med dig, skal du ikke have ærter? Han smilte til sin søn. Drengen rystede energisk på hovedet.
Men du plejer da godt at kunne lide ærter?
Drengen nikkede og åbnede munden, der var fuld af mad.
Ja, men de er simpelthen for besværlige at spise
— Man taler ikke med mad i munden.
Han så op på sin kone, der i det samme stillede tal- lerkenen foran ham og selv satte sig ned med sin egen i hånden. Hun begyndte at sprøjte ketchup ud over pom fritteme og det panerede kød. Poseme under øjnene og de sprukne læber fik hende til at se slidt ud og langt ældre end sine toogtredive år. Dengang de mødtes, var han faldet for hendes smil, der nu kun sjældent dukkede frem. Hun arbejdede ikke, men gik herhjemme, og han vidste ikke hvad der gjorde hende så træt. Han skænkede hende et glas saftevand fra kanden. Hun nikkede hurtigt som tak tilbage.
