Du er ikke logget ind
Beskrivelse
“Sapiens Graphic Novel” er første bind i Yuval Noah Hararis medrivende serie om menneskehedens tilblivelse, i en illustreret udgave.
For ethundredetusinde år siden boede der mindst seks forskellige menneskearter på Jorden. Og alligevel findes der i dag kun homo sapiens. Hvad skete der med de andre? Og hvad kan der ske med os?
I “Sapiens Graphic Novel” fortæller historiker Yuval Noah Harari historien om menneskeheden og evolutionens rolle, og hvordan biologi og historie har defineret vores art og vores forståelse af det at være menneske. Harari undersøger alt fra menneskets rolle i det globale økosystem til grundlæggelsen af store imperier, hvilket tvinger læseren til at genoverveje sine overbevisninger og anskuelser, inddrage fortiden for at kunne håndtere fremtidens problemstillinger og se specifikke problemer i en større kontekst. “Sapiens Graphic Novel” er 256 sider med smukke illustrationer og let-forståelig tekst, der dækker indholdet af første bind i Yuval Noah Hararis “Sapiens”-serie.
Illustrationerne er tegnet af David Vandermeulen og Daniel Casanave, der begge er illustratorer og arbejder med graphic novels.