Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Gennem eksempler fra forskellige institutioner viser Sanselige legeprojekter med 0-2-årige, hvordan de yngste børn med krop og sanser undersøger og udforsker materialer, som er tilrettelagt for dem.
Bogens overordnede formål er at støtte børn i at indgå i relationer og fællesskab samt styrke det enkelte barns tro på sig selv og egne evner.
Forfatteren viser, hvordan legeprojekter gør det muligt at skabe et lege- og læringsmiljø, som indeholder nærvær og tryghed mellem børn og voksne, fællesskab, relationer og venskab mellem børn samt trivsel, fordybelse og læring om sig selv og andre.
Sanselige legeprojekter med 0-2-årige henvender sig til pædagoger og pædagogstuderende, til kunst- og kulturformidlere i dagtilbud og andre, som arbejder med de yngste børn.
Alice Kjær er cand.pæd. i pædagogik, pædagog, foredragsholder og censor på pædagoguddannelsen. Hun har skrevet flere bøger om børns kropslige og æstetisk-sanselige måder at forstå og være i verden på.
Sissel Janette Aastvedt Halland, som har bidraget med et kapitel om norske erfaringer, er lektor ved Høgskulen på Vestlandet, Norge, og underviser på børnehavelæreruddannelsen.