Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Denne gang taler Katrine og Marie i anledning af Skt. Hans (igen) om hekse. Vi tager fat i én af de mest berømte og berygtede sager: hekseforfølgelserne i Salem. På under ét år blev 200 mennesker anklaget for hekseri og 20 blev henrettet. Vi undersøger, hvorfor det gik så galt, og hvordan sagerne blev ført. Beviser som drømme og heksekager tages under kærlig behandling og der trækkes paralleller til vores tidligere afsnit om danske hekse. Katrine starter i rigtig dårligt humør, fordi Marie før optagelsen fremførte en række udvalgte sange fra musicalen Atlantis.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.Fil størrelse: 38451 KBIndlæst af: Katrine Stegmann, Marie Brinch