Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Anne Lise Marstrand-Jørgensens "Sange om stilhed og hjem" er en gribende fortælling om en tysk flygtnings skæbne i København under og efter anden verdenskrig.
Kort forinden Anden Verdenskrig slutter, må en lille pige flygte alene. Sammen med en større flok af primært kvinder og børn vandrer hun gennem det snefyldte Østpreussen med håbet om at finde fred. De kommer ombord på et skib, og forventer at ankomme til Kiel, men ender i Danmark. I København mærker hun, hvordan danskerne modvilligt modtager tyske flygtninge, mens hun drømmer om at finde sin familie igen. I en af Københavns flygtningelejre forsøger en ung jødisk mand at skabe et kor for de internerede flygtninge.
I "Sange om stilhed og hjem" levendegør Anne Lise Marstrand-Jørgensen den både grumme, men også livsbekræftende del af et underbelyst kapitel i Danmarkshistorien om de op imod 250.000 tyske flygtninge, der ankom til landet ved slutningen af Anden Verdenskrig.