Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Kritiske analyser af Foghs retorik og politik om religion
I antologien Sammenhængskraften analyserer en stribe forskere Anders Fogh Rasmussens retorik og politik om religion og samfund.
Religion er en privat sag, fastslog Anders Fogh Rasmussen umiddelbart efter Muhammed-krisen i en kronik i Politiken. Men med sit forsøg på at privatisere religionen bidrager Fogh Rasmussen til at religionen får mere, ikke mindre plads, i samfundet.
Det påpeger forfatterne bag Sammenhængskraften. Bogen rummer kritiske og diskuterende analyser af et aktuelt emne i dansk politik.
Sammenhængskraften henvender sig til alle med interesse for politik, politisk retorik og for forholdet mellem religion og samfund.