Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Samarbejde – hver for sig er bogen, der på en direkte og enkel måde hjælper jer med at fastholde den positive læring fra Corona-nedlukningen.
Med viden og inspiration får I en værktøjskasse til at skabe nye og mere effektive rammer for samarbejde på tværs af virksomheds- og hjemmearbejdspladser. I kan sikre sammenhæng og retning i en verden, hvor I både er tilstede og på distancen.
Samarbejde – hver for sig er rettet mod alle jer, der som medlemmer af en organisation dagligt har samarbejde eller indgår i projekter, der foregår på tværs af flere fysiske arbejdssteder. Bogen indeholder et særligt afsnit til ledere og ét til HR- og organisationsansvarlige.
Lars Pedersen har gennem tre årtier haft ledende stillinger indenfor HR. Han har drevet egen virksomhed siden 2004, siden 2013 i Pitstop Management, hvor han har arbejdet med distanceledelse og virtuelt samarbejde. Gennem foredrag og konsulentvirksomhed hjælper Lars Pedersen private og offentlige organisationer til at sikre effektivitet i det virtuelle samarbejde. Han er uddannet fra Københavns Universitet og har en Master i Ledelse- og Organisationsudvikling fra Aarhus Universitet.