Du er ikke logget ind
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du lytte til lydbogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Maryam kom fra Iran som 20-årig, hun er gift med en englænder, mor til Sara og lever i det hele taget et liv uden problemer. Men det er kun tilsyneladende, for hele tiden, mens hun har været i England, har hun følt, at hun har befundet sig imellem to steder:
Hendes barndoms trygge verden og det mere hektiske liv i storbyen. Jo ældre hun er blevet, jo mere overfladisk har hun følt sit liv i London. Hun er ensom, og hun længes efter sine rødder.
En dag sker der imidlertid noget frygteligt, som Maryam føler, hun er skyld i, og hun beslutter sig til at rejse tilbage til sin barndoms landsby.
I England sidder faderen og Sara tilbage. Selv om Sara er meget vred på sin mor, rejser hun til Iran for at mødes med hende og få en forklaring på moderens handlinger. I Iran får hun hele sin mors historie, og for første gang forstår hun den smerte og sorg, som har fulgt Maryam hele livet.
OM SAFRANKØKKENET
"Safrankøkkenet" er en tankevækkende og meget betagende beskrivelse af, hvordan det er at vokse op i en splittet verden, og hvordan man for at få denne verden til at blive hel må træffe nogle valg, som gør ondt på alle involverede parter. I stil minder denne roman en del om den meget læste "Drageløberen" af Khaled Hosseini. - Litteratursiden
»Smerteligt smuk roman om, hvordan et ydre eksil kan forvandles til et indre... Forfatteren [får] på én og samme tid sat kulturkløften på spidsen og tegnet et fint portræt af de punkter, hvor engelske og iranske skikke trods alle odds smelter sammen. Yasmin Crowther, der selv er vokset op i et anglo-iransk hjem, skriver blødt og melodisk. Den europæiske og mellemøstlige arv har fundet sammen i en betagende tone af vemodig nøgternhed og nuanceret analyse. Helt ned i de mindste detaljer mærkes det, hvordan sanserne nødvendigvis skærpes, når de næres af billeder af flygtende gazeller eller farven fra ildrød safran.«
- Jyllands-Posten
»Fint 'krydret' roman, der bringer eksotiske følelser med sig.«
- ALT for damerne
Fil størrelse: 441133 KBIndlæst af: Tina Kruse Andersen