Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Alle børn kan lege, men ikke alle børn kan sidde stille længe og lytte. Hvis undervisningen understøttes af leg og bevægelse, vil børn elske at lære. Børnene træner deres faglige kompetencer, og skoledagen vil føles sjov og givende. Det kan til gengæld være udfordrende at kombinere leg med specifikke læringsmål, på en måde så fagligt fokus fastholdes og udvikles. Og det er netop her "Sæt dansk i bevægelse" kan hjælpe underviseren på vej.
Praksisguiden "Sæt dansk i bevægelse" giver dig konkrete værktøjer og læringslege, så du kan komme i gang med udeundervisningen med det samme. Den indeholder 34 sjove udeaktiviteter, alle med danskfaglige læringsmål, samt 6 planlagte udeskoledage med hvert sit danskfaglige fokus. Når du tager afsæt i bogen, vil eleverne opleve bevægelse og leg som bærende elementer til at opnå større faglighed.