Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Ruth-Viola med bindestreg begynder i 1. klasse og vil have en lillebror. Med da både mor, far og klasselærer Jesper forklarer hende, hvordan man laver børn, råber Ruth-Viola: Nej tak! Det orker hun ikke at høre om. Så er det meget sjovere at lege med Hans-Eigil. Han ved nemlig alt om dyr, og hvordan de parrer sig. Og så har vi balladen.
Læs om Ruth-Viola med bindestreg og hendes skøre og sjove familie. Hør om hendes usynlige ven Olé, hendes klassekammerater og klasselærer Jesper, der har de største overarme og det blødeste hjerte. Sammen med dem klarer Ruth-Viola hele verden.
Ruth-Viola med bindestreg vil have en lillebror er en selvstændig billedbog. Fortællingen indgår også i dansksystemet Molevittens litteraturspor til 1. klasse, men kan læses op uafhængigt af systemet.
Ruth-Viola med bindestreg-serien består af ialt seks billedbøger:
Ruth-Viola har en ven af luft og kærlighedRuth-Viola med bindestreg hader syttenRuth-Viola med bindestreg får stress i hjertetRuth-Viola med bindestreg går i baglåsRuth-Viola med bindestreg vil have en lillebrorRuth-Viola med bindestreg får kam til sit hårDe fire første titler er oprindeligt fra oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestreg fra dansksystemet Molevitten.
I de fire første bøger går Ruth-Viola i 0. klasse.
Ruth-Viola med bindestreg får kam til sit hår indgår i Molevitten i 2. klasse. Her går Ruth-Viola i 2. klasse.
Alle bøger kan læses selvstændigt og uafhængigt af hinanden, og skal bare nydes som gode oplæsningsbøger.
God fornøjelse.