Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Jack er fem år og glæder sig til sin fødselsdag. Han bor med Mor i Rum. Rum har en låst dør, et ovenlysvindue og er 11 kvadratmeter stort. Jack elsker at se fjernsyn, og han elsker tegneseriefigurerne, som er hans venner, men han ved, at intet af det, han ser på skærmen, er virkeligt. Virkeligt er kun ham selv, Mor og alle tingene i Rum. Indtil den dag Mor fortæller ham, at der er en verden udenfor.
Rum er fortalt med Jacks stemme og er en fortælling om en mor og hendes søn og deres kærlighed til hinanden. En kærlighed, der lader dem overleve det utænkelige.
Rum blev shortlisted til Man Bookerprisen 2010. Den har ligget på de engelske og de amerikanske bestsellerlister siden sin udgivelse, var Amazons Best Pick of the Month i september 2010 og har fået formidable anmeldelser:
”Rum er original, morsom, og skræmmende; en bevægende historie om, hvordan to mennesker skaber mening i situationer, der er ubærlige og utålelige.”- Information [om den amerikanske udgave]
“Dette er så sandelig en mindeværdig roman, en der kan læses gennem utallige objektiver – psykologiske, sociologiske, politiske. Den fremviser en helt særlig måde at tale om kærlighed på, alt imens den giver os et friskt og vidtstrakt blik på den verden, vi lever i.”- New York Times Book Review
”Vær advaret: så snart du træder ind, er du Donoghues frivillige fange lige indtil sidste side."- Newsweek
Rum kan sammenlignes med Mark Haddon: Den mystiske sag om hunden i natten, eller Jonathan Safran Foer: Ekstremt højt og utroligt tæt på.