Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Rubén Darío (1867-1916) er så godt som ukendt i Danmark og Norden. Men i Sydamerika véd man godt, at det var ham, der vakte den moderne poesi til live. Darío er således i dag én af de mest læste forfattere i den spansktalende verden, side om side med Cervantes. Gorm Rasmussen har foretaget et stort udvalg af digte og prosa fra den produktive Darío, som har en ganske speciel position i den sydamerikanske litteratur. Han er en af de allertidligste af de moderne digtere, i slægt med Rilke, Sophus Claussen og dybt inspireret af Verlaine. Darío var også en af de første sydamerikanske digtere, der blev ambassadør for sit land, Nicaragua, som det langt op i det 20. århundrede var skik. Chileneren Pablo Neruda var f. eks. ambassadør i flere omgange. Darío døde allerede som 49 årig. Bogen er forsynet med et langt forord af oversætteren Gorm Rasmussen og alene forordet er det hele værd for sin insisteren på, at stor poesi samtidig kan være både en personlig glæde og en universel nødvendighed.