Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Kejser Konrad leder efter en brud, en jomfru naturligvis, fager, smuk og dydig. Kejserens troubadour, Jouglet, mener at have fundet kvinden, som kan stille kejseren tilfreds: den skønne Lienor fra Burgund. Lienor er imidlertid ikke af fin herkomst, men troubadouren sørger for, at Lienors bror, den begavede og dygtige ridder Willem af Dole, bliver kaldt til hoffet. Som håbet bliver han snart en del af kejserens betroede inderkreds, og dermed er vejen banet for ægteskabet med Lienor. Men kejserens højre hånd, Marcus, er jaloux på Willem og bange for, at kejseren skal tilbyde Willem ægteskab med den kvinde, han selv er inderligt forelsket i. Derfor beslutter Marcus sig for at sætte Willem og hans søster i et dårligt lys.
Samtidig prøver også kejserens bror, den udspekulerede præst Paul, at spolere ægteskabsplanerne, og rygter om en mystisk rose og en gammel ring florerer. Jouglet får travlt med at rede alle trådene ud og genetablere Willems gode ry, men spørgsmålet er bare, hvilken rolle troubadouren spiller i det hele?