Rønnebærrene gløder

En enestående morgen år 1831 kommer biskoppen af Vexiö, poeten og rigsdagsmanden Esaias Tegnér ud af sit hus med frakke på, men uden bukser. En stor mand i en lille by, en nationalhelt, som begynder at ane, at han har nået sit livs højdepunkt. Det er det år, hvor Tegnér, 51 år gammel, forelsker sig blindt og dumt i den 30 år yngre Emili Selldén. Seks år senere sidder han på et hospital i Slesvig med en dyb depression. Det er mellem disse steder, romanen skifter. Det er ikke let at være poet. Eller biskop. Eller midaldrende mand.

Esaias Tégner var en stor digter og biskop, en Don Juan og en af de største åndsfyrster i Europa på sin tid. Stewe Claesons portræt af ham er varmt og præget af en forstående humor. Og samtidig med at han skildrer den midaldrende mands lidelse og lede, lykkes det ham at skabe et farverigt billede af 1800-tallet mellem drikkegilder på landet og kongemiddage i hovedstaden.

Rønnebærrene gløder modtog Svenska Dagbladets litteraturpris 2002 og Siriprisen 2002. Den var desuden indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2003.