Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Klassikeren "Ringenes Herre 2" (Ringenes Herre - De To Tårne) af J.R.R. Tolkien fås her i en ny lærredsindbundet udgave - selvfølgelig med den originale historie.
Frodo og hans følgesvende forsøgte at tilintetgøre Sauron den Stores ring. I kampen mod balroggen faldt Gandalf, og Boromir mistede livet i slaget ved Raurosfaldet. Nu er følgeskabet gået i opløsning og spredt over Midgård.
Merry og Pippin er taget til fange af orkerne, og fællesskabet dannes igen for at redde dem. Aragorn, Gimli og Legolas begiver sig afsted på en redningsmission, mens Frodo og Sam fortsætter mod Mordor i andet forsøg på at tilintetgøre ringen.
Men en mystisk, krybende skikkelse følger dem.
“Ringenes Herre 2” af J.R.R. Tolkien er - ligesom de øvrige bøger i trilogien - illustreret af Ingahild Grathmer. Trilogien er kendt og elsket i hele verden, selvom den blev udgivet tilbage i 1954 og 1955. Både “Ringenes Herre 2” og de øvrige bøger i trilogien er filmatiseret med stor succes.
J.R.R. Tolkien står også bag forgængeren til Ringenes Herre-trilogien Hobbitten (1937), der omhandler Frodos onkel Bilbo.