Revolutionsbreve

Diane di Prima skrev Revolutionsbreve over det meste af et liv. Hun begyndte at skrive dem i slutningen af 1960’erne og fortsatte med at redigere dem indtil sin død i 2020.  Revolutionsbreve er således både politiske digte samtidig med, at de optegner et levet liv. De er skrevet ind i en amerikansk kontekst, men også en vestlig. De bevidner udviklingen fra de flippede sene 60’ere til en stadig mere militant og politiseret atmosfære i 1970erne og videre gennem modstanden mod Vietnamkrigen, energikrisen i 1973, mordene på Harvey Milk og George Moscone i San Francisco 1979, til 9/11 og frem til Golfkrigen og krigen i Afghanistan. Di Prima forblev engageret i den politiske og eksistentielle kamp hele sit liv. Nogle af digtene er anvisende, nærmest manualagtige. De beskriver, hvordan man bedst forbereder sig på en nødsituation, hvordan man lever så sparsomt som muligt, og på forudseende vis indvarsler de, at det vestlige overforbrug må få en ende. Revolutionsbreve er et feministisk modsvar til et undertrykkende statsapparat. 

Revolutionsbreve er første værk af di Prima, der udgives på dansk. 

Di Prima omtales ofte som en kvindelig beatdigter. Hun skrev en enkelt direkte nervelyrik, som Tania Ørum beskriver det i forordet til bogen, med den ekspressive og eksistensielle indgangsvinkel, hun også har til fælles med beatdigterne. Diane di Prima var inspireret af dans – hun var selv danser – billedkunst, musik, litteratur. Hun startede bl.a. det litterære tidsskrift The Floating Bear, som kun blev omdelt med post. Hun havde sit eget offset-trykkeri, hvor hun selv trykte sine revolutionsbreve og sendte dem til venner og bekendte.