Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Danske retssystemer og domstole nyder stor tillid, og vi tillægger dem en særlig symbolværdi. Bogen Retssystemers funktion og virke – en grundbog undersøger, hvordan principper for ret og retfærdighed afspejles i retssystemets regulering, struktur og virkemåde. Rettens institutioner er en del af en tradition, kultur og et tankesæt, der samlet er med til at forme et billede af vores retssamfund.Men er der også sprækker i det billede? Med inddragelse af aktuelle debateksempler gives et overblik over opbygningen af domstolene, udformning af dommen, arbejdsgangen i en retssag, retshjælp og sagsomkostninger, konfliktløsning uden for domstolene, forvaltningens klagesystemer, sagkundskab ved domstolene og i forvaltningen.Bogen er pensum på den kandidatuddannelse, der hedder cand.soc. i jura. Uddannelsen er en overbygning, der retter sig mod professionsbachelorer i, f.eks. offentlig administration, finans, international handel og markedsføring samt socialrådgivere.Helle Blomquist (f. 1949) er cand.jur., cand.phil. i historie og ph.d. i jura. Hun arbejder som ekstern lektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.Fil størrelse: 11038 KB