Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Gennem 10 menneskeskæbner tegner bogen et billede af livet i det smukke, men stærkt forpinte land Guatemala, hvor man efter en lang borgerkrig nu gennemgår en vanskelig proces med opbygning af fred og demokrati.Vi møder bl.a. guerilla-kvinden Teresa, der blev kaffebonde, gadedrengen Luis, som kæmpede sig op af skidtet og uddannede sig til læge, samt en noget utraditionel lærer, der indvier os i det lystige liv på spanskskolerne i byen Antigua. Af andre temaer kan nævnes prostitution, blodhævn samt det altid uudgrundelige forhold mellem mand og kvinde.Bogen indledes med en beskrivelse af samfundsudviklingen i Guatemala fra den spanske erobring til i dag med fokus på det stærkt race- og klassedelte samfund, som førte til den 34 år lange borgerkrig.Retratos de Guatemala er beregnet til spanskundervisningen i gymnasiet, på hf og tilsvarende niveauer. De letteste af teksterne kan læses allerede fra slutningen af 1. g. Hver tekst har en indledning på dansk, er tæt gloseret og har tilknyttet opgaver.