Du er ikke logget ind
Beskrivelse
“Resten af dagen” er Kazuo Ishiguros roman om butleren Stevens, der skal lære at lytte til sig selv efter at have adlydt andre hele livet.
I “Resten af dagen” møder vi Stevens på en sommerdag i 1956, hvor han er på vej ud på en af sit livs første ferier. Han skal køre gennem Vestengland, og han glæder sig til at tage på tur i chefens bil, som han har fået lov til at låne til lejligheden. Men de lykkelige tanker afløses hurtigt af fortvivlelse og forvirring, da Stevens’ tanker vandrer tilbage til de mange år på Darlington Hall. Hans venskab med Miss Kenton står tydeligt i hans hukommelse som noget lykkeligt, men efterhånden som bilturen skrider frem, tvivler Stevens mere og mere på sin egen dømmekraft. Herskabets udviste bekymrende tendenser, da de i 30’erne begyndte at interessere sig for politik. Burde han have sagt noget, da det gik op for ham hvad der foregik i krogene? Kunne han have afværget noget?
I “Resten af dagen” fortæller Kazuo Ishiguro en fortælling om at vælge det, der betyder noget for en her i livet og være tro mod sig selv.
Kazuo Ishiguro vandt i 2017 en Nobelpris i litteratur.