Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I Arthur C. Clarkes science fiction-klassiker Rendezvous med Rama udforsker en gruppe astronauter et mystisk himmellegeme, der trænger ind i vort solsystem ude fra rummet og med kollisionskurs mod solen. Det viser sig at være en kunstig cylinder af uhyre dimensioner, der i sit indre skjuler en hel verden af vidundere og skrækindjagende fænomener skabt af en ukendt civilisations avancerede videnskab og teknologi. Men hvor er de fremmede fra Rama? Og hvem er de?
Rendezvous med Rama er en vaskeægte scifi-page-turner – mere spændende end nogen kriminalroman! Den gådefulde historie om mødet med en fremmed civilisation har fascineret læsere siden den udkom første gang og åbner helt nye perspektiver for menneskeheden og vores fremtid i kosmos.
Rendezvous med Rama bliver ofte udråbt til at være Clarkes bedste roman, og den vandt da også en lang række prestigefulde priser, heriblandt Hugo Award, Nebula Award, Jupiter Award og British Science Fiction Award. Og det siger en del, da det amerikanske scifi-ikon også har skrevet klassikere som 2001: A Space Odyssey (der blev filmatiseret af Stanley Kubrick) og Childhood’s End.
“Mr. Clarke er enestående… Vi oplever det fremmedes kølige nærvær, det vi ikke rigtigt kan vide, netop det, som udmærker science fiction, når dens forestillingskraft er stærkest.” ―The New York Times
“en iskold klassiker inden for hard sci-fi” – The Guardian.