Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Kom med på en rejse!
Har du også prøvet at fare vild i sundhedsjunglen? Synes du, det er svært at få plads til både sundhed og livsglæde i dit liv? Mangler du nogle håndgribelige redskaber til at få et godt forhold til din krop? Har du brug for en hjælpende hånd for at få det liv, du ønsker dig?
Så kom med på en opdagelsesrejse, der tager dig med rundt i verden i jagten på livets store sundhedsspørgsmål, og som giver dig viden og inspiration til at fortsætte din egen rejse mod et mere harmonisk og lykkeligt liv.
Rejsen starter på et cafeteria i New York. Anja og Zenia er begge naturopather og ved en masse om sundhed, men alligevel kæmper de med sukkerafhængighed, fordøjelsesproblemer, svingende vægt, stress og manglende motivation til at gøre motion til en naturlig del af deres liv. Derfor beslutter de sig for at opsøge en række af verdens førende sundheds- og livsstilseksperter og høre deres bud på, hvordan vi kan lære at leve naturligt og i overensstemmelse med vores krop og sind.
Mens Anja og Zenia skiftes til at føre pennen og med humor og begejstring beretter om en rejse fyldt med uforudsete og spændende oplevelser, møder du Sebastian Pole, grundlæggeren af Pukka Herbs, der fortæller om urternes helende egenskaber, Dr. Anvar, der er overlæge på et ayurvedisk hospital i Indien og bruger kost og yoga som ”medicin”, Dharmaraja Lyer, der er astrolog og vegetar, Sherrie Carter, der er psykolog og ekspert i stresshåndtering for kvinder – og mange, mange flere.
I bogens afsluttende Sundhedsudfordring på 8 uger samles al din nye viden og inspiration og hjælper dig med at få styr på søvn, fordøjelse, kost, motion og stress – og med at fortsætte rejsen og blive ved med at træffe de bedste og mest naturlige valg for dig og din krop.
Forfatterne Forfatterne Anja Ballegaard og Zenia Santini er begge uddannet som Naturopath I Biologisk Medicin/Biopat. Zenia er desuden uddannet yogainstruktør fra Prana Power Yoga, Boston Massachussets, USA. De er begge først i 30‘erne, mødre til to og stiftere af sundhedsbloggen naturazin.dk, som er et velbesøgt forum for alle med interesse for sundhed, ernæring og velvære og ernæring.