Rejse mod håbet

Mahmut Erdem er født i Tyrkiet, hvor han voksede op og gik i gymnasiet. Han er kurder, men kurdisk var dengang forbudt i Tyrkiet, så uden for hjemmet og i skolen blev der talt tyrkisk. Derfor læser og skriver han på tyrkisk og dansk, og han drømmer og taler med vennerne på kurdisk. De tre sprog er levende i ham.

Sådan skriver forfatteren Niels Hav i sin introduktion til Mahmut Erdems digtsamling Rejse mod håbet, som Det Poetiske Bureaus forlag udgiver i Orhan Dogrus gendigtning. Det er en bog, der lever gennem to distinkte livsbilleder. Dels lever den gennem det åbenlyse, at vi mærker at forfatteren er dansk, når han går gennem byen, samtidig med at han netop har tre kulturelle udgangspunkterfor sin digtning:

På Cafe Siesta

ventede jeg altid på dig;

du kom ikke

du kom heller ikke i går

kommer heller ikke i morgen

du er mit alt, men du er der ikke