Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Rosenkilde & Bahnhof påbegynder nyudgivelserne af Eric Amblers spionthrillere i 2014.
Scenen er Istanbul i slutningen af 30erne. Vores hovedperson, Graham, en anonym forretningsmand og ingeniør, der tilfældigvis er specialist inden for produktion af våben, er i Tyrkiet for at afslutte en handel med den tyrkiske flåde, hvilket han forventer, vil gå på fredelig og normal vis som så ofte før. Pludselig og uden grund oplever Graham et mordforsøg. Han ser sig viklet ind i farlige storpolitiske interesser, og nogen vil ham til livs. Man forsøger at myrde ham om bord på den italienske damper, hvor han rejser side om side med en satanisk, men dog troværdig, tysk intellektuel, en rumænsk lejemorder, en tyrkisk agent, en fransk kurtisane og hendes alfons og et fransk par, hvor manden er venstreorienteret, og konen er urokkelig reaktionær. Graham træder om bord på damperen ”Sestri Levante” og ind i en mareridtsagtig verden, hvor ven og fjende er umulige at skelne fra hinanden. Rejsen i frygt kan begynde …
Som så ofte før i Eric Amblers romaner er hovedpersonen en helt almindelig mand på dybt vand − i modsætning til de professionelle aktører, der vil ham til livs. Rejse i frygt er krydret med beskrivelser af mellemkrigstidens afslutning. Frankrig står stadig stærkt, og ingen drømmer på dette tidspunkt om, at landet inden for få måneder vil falde. Italienerne er hårdnakkede neutrale, og der er ikke antydning af, at de ganske snart allierer sig med tyskerne. Stemningen er perfekt til en intens rejse.
Om forfatteren: Eric Clifford Ambler (1909-1998) begyndte sin forfatterkarriere i begyndelsen af 1930'erne, og etablerede hurtigt et ry som en thriller-forfatter af ekstraordinær dybde og originalitet. Han er ofte krediteret som opfinderen af den moderne politiske thriller.
Ambler begyndte sit arbejdsliv på et ingeniørfirma, og senere som tekstforfatter på et reklamebureau, mens han skrev i sin fritid. Hans første roman blev udgivet i 1936 og da hans ry som romanforfatter voksede begyndte han at skrive på fuld tid. Under krigen blev han udstationeret til Hærens Film Enhed, hvor – blandt andet - skrev Vejen frem sammen med Peter Ustinov. Han flyttede til Hollywood i 1957 og skrev manuskript til nogle mindeværdige film, herunder A Night to Remember (Titanic) og The Cruel Sea (Havet sletter alle spor), som han blev Oscar-nomineret for. I en karriere der spænder over 60 år skrev, skrev Eric Ambler nitten romaner og blev tildelt Crime Writers' Association Gold Dagger Award for Passage of Arms (Farlige våben) i 1960. Han blev gift med Joan Harrison, der skrev eller co-skrev mange af Alfred Hitchcocks filmmanuskripter - faktisk organiserede Hitchcock deres bryllup.
“Uden sammenligning vores bedste thriller forfatter”
Graham Greene “Den kilde, vi alle trækker på” John Le Carre
Eric Ambler: ”Dorothy Sayers gjorde krimien stueren – hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme med spionromanen?”