Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Erkendelse af, at det er muligt at komme sig efter en alvorlig sindslidelse, har på mange måder udfordret psykiatrien. International forskning har vist, at mere end halvdelen af alle dem, der rammes af de alvorligste sindslidelser, kommer sig over tid, og at denne proces tilhører brugerne.
Jean Pierre Wilken og Dirk den Hollander har udviklet en integreret tilgang til rehabilitering, der tager højde for meget af den viden, recovery-forskningen har produceret - om betydningen af at finde en mening med tilværelsen og en tro på bedring, at have vilje til handling, at have adgang til et netværk og nødvendige materielle ressourcer til at føre nogle af sine ønsker ud i livet.
De hollandske forfattere har gennem længere tid samarbejdet med socialpsykiatrien i Aarhus Kommune, hvor der nu iværksættes et omfattende videreuddannelsesprojekt efter den hollandske model.
Bogen henvender sig til alle medarbejdere og ledere i psykiatrien og socialpsykiatrien, studerende på sosu-skoler, sygeplejeskoler, pædagogseminarer og sociale højskoler.