Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Der er en endog særdeles grundig gennemgang af eksisterende litteratur om projektarbejde fra en række forskellige faglige perspektiver samtidig med indeholder en rigdom af eksempler på relevante erfaringer fra praksis, som forfatterne har indhentet gennem deres praktiske virke og interviews. Både på den baggrund og ikke mindst på grund af det klare sprogbrug og forfatternes store engagement og viden, må 'Projektkompetence' betegnes som et godt bud på den danske grundbog i projektarbejde. Som nævnt ovenfor vil den være velegnet til at læse igennem og diskutere, når man uden tidligere erfaring i praksis står over for et større projektarbejde - måske under styring af en person med sådan erfaring."
– Paul Hegedahl, DK-nyt, nyheder for offentlige beslutningstagere
Projektdeltagere har brug for kompetencer, der sætter dem i stand til at arbejde i denne specielle form for organisering af arbejdet. I projektarbejdet er det ikke blot de faglige kompetencer, der er brug for, der er i høj grad også behov for kompetencer til at tage del i projektets mangeartede processer. Samarbejde, kommunikation og præstation er f.eks. kompetencer, som er nødvendige i projektarbejde. Dvs. at man skal kunne være med til at forme projektet gennem sin deltagelse, hvad enten man deltager som medarbejder eller leder.
Hvis man spørger erfarne projektdeltagere om deres oplevelser, svarer de ofte, at projektarbejdet til tider har været euforisk og banebrydende. Andre gange har processen været præget af anarki og meningsløshed. Hvad gør forskellene, og hvordan kan man ruste sig, så man har de bedste betingelser for at forbedre projektarbejdet? Det er emnet for denne bog.
Bogen indeholder:
beskrivelser af projektorganiseringens processer, som svarer til virkelighedenbud på bevidste kompetencer ved deltagelse i projekterkonkrete redskaber, som kan bruges i projektarbejdets forskellige faser.Bogens målgruppe er alle, herunder studerende, der professionelt deltager i projektarbejde. Bogen er særligt egnet til deltagere i projekter, som kræver udvikling af viden, ideer og kreative løsninger. Anita Mac er cand.techn.soc., ph.d. og lektor ved institut for Kommunikation, virksomhed og informationsteknologier, RUC. Morten W. Ejlskov er cand. psyk. (aut.) og arbejder som erhvervspsykolog.