Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I "Processen" opdager den unge bankassistent Josef K. en tidlig morgen, at politiet er i hans værelse. De to fremmede mænd fortæller ham, at han er arresteret, og at der er indledt en proces mod ham. Han ved ikke, hvad han er anklaget for eller hvem, der har indgivet sigtelsen. Det eneste han ved er, at han - besynderligt nok - forbliver på fri fod indtil retssagen. Selvom Josef K.s retssag er kryptisk, latterlig og virker som en parodi på retssystemet, accepterer han alligevel "processen"... Mens hans rettergang bliver til et mareridt af gigantiske dimensioner.
"Processen" er en af verdenslitteraturens store klassikere og en af Franz Kafkas mest kendte romaner.