Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I det tidlige forår kommer den lille ræv til verden i hulen under det gamle egetræ.
Hans far synes, at han skal hedde Mikkel, for det hedder han selv, og det hed hans far og hans bedstefar og hans oldefar og hans tip-oldefar og hans tip-tip-tip-tip-oldefar også ...
Men den lille rævs mor synes, at det er en dårlig idé: Hun vil have, at hendes lille unge skal hedde Preben! Og selvfølgelig får moren sin vilje!
Og det var den lille ræv glad for:
Preben Ræv - det lyder jo ikke så tosset!
Preben Ræv er forlagets første udgivelse. Den udkom i efteråret 1972, og i anledning af Tellerups 40-års jubilæum, har vi hermed fornøjelsen at præsentere et nyt oplag af denne lille bog ...
God fornøjelse!