Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Pædagoger, lærere, socialarbejdere, sundhedsprofessionelle − alle der har med mennesker at gøre i deres arbejde − kender det. Man har netop befundet sig i en vanskelig og måske konfliktfyldt arbejdssituation. Tankerne kører rundt i hovedet på en. Man har en klar fornemmelse af, at situationen med fordel kunne have været håndteret anderledes. Men hvad skete der egentligt? Og hvad var i og på spil? Denne bogs grundide er, at sådanne situationer er guld værd. De er porten til såvel faglig som organisatorisk udvikling – ligesom de kan udgøre et fælles sagligt grundlag for arbejdet på tværs af fagområder og professioner.