Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Politikens store strikkebog er en strikke bog for alle - uanset niveau. Har du aldrig strikket før, så kan du finde grundteknikkerne her i bogen. Kan du grundteknikkerne, så er der modeller til den let øvede hånd, og har du strikket i mange år og kan det meste, så er der bestemt inspiration at hente i de flotte modeller og de indbydende billeder.
Strik er hot i modebilledet lige for tiden og i Politikens store strikkebog finder man modeller og opskrifter til over- og underdele, accessories og boligtekstiler, så du kan strikke lækre ting til dig selv, veninderne, familien og boligen.
Bogen indeholder 46 forskellige skønne modeller og opskrifter, en gennemgang af de grund-læggende teknikker samt et afsnit om materialer og garner. Hele vejen gennem bogen finder man små bokse med tips og tricks, der letter strikkearbejdet.
Bogen er skrevet af seks anerkendte strikdesignere, der alle har arbejdet professionelt med strik i mange år. Den er flot udformet med en masse lækre billeder, der kun øger motivationen for at gribe pindene og komme i gang.