Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hvorfor blev der googlet ekstra meget porno i Chicago den 4. november 2008? Hvorfor var det en god forretning at holde med Hitler? Hvordan reddede skattefar 50 svenskere nytårsaften? Hvorfor taber præsidenten, når hajerne spiser af strandgæsterne? Og hvorfor er et babyfjæs godt på anklagebænken, men ikke på valgplakaten?
Du får svar på alle spørgsmålene og mange flere i POLIGAK. POLIGAK er bogen om alle de skæve og uforudsigelige sider af politik, du normalt overser. POLIGAK fortæller med afsæt i banebrydende, ny samfundsforskning, hvordan politikerne prøver at snøre dig, og hvorfor du næsten altid snyder dig selv.
“...de formår at trække de skæve og sjove eksempler frem...alt i alt kan man godt kaste sig over Poligak.” — Weekendavisen.
“...en både underholdende og ofte tankevækkende bog...overordnet skriver forfatterne både behageligt i øjenhøjde og befriet for akademiske tendenser til kancellisprog.” — 4 stjerner, Jyllands-Posten.
“Politiske finurligheder på stribe...Poligak er velskrevet og med humoristisk kant, og derfor er den også letlæselig.” — Fagbladet Journalisten.
“Poligak er først og fremmest en morsom bog...de store forfatteres fortællelyst smitter. Poligak er god formidling af forskning, der ret let kunne være gjort tørvetrillende kedeligt. Det er ikke så gak endda.” — 4 stjerner, Danske Kommuner.
“Bogen er så underholdende skrevet og historierne så morsomt fortalt, at de vil fange en bred gruppe læsere...Bogen er på én gang meget morsom og lærerig. Den skærper læsernes sans for de politiske spil og faldgruber.” — Lektørudtalelsen
“...mange tankevækkende og overraskende pointer...kaster et skævt lys på den politiske beslutningsproces.” — Magasinet Frie Skoler
Læs mere på: www.poligak.dk