Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Plant et værksted gennemgår en række teorier og tanker, som kan udvikle værkstedspraksis og udvide forståelsen for det praktisk-skabende-æstetiske område for børn, unge og voksne i dag- og døgninstitution samt skole. Den er tænkt som en grundbog i værkstedsfag og billedkunst, men er også relevant i forbindelse med tværfagligt samarbejde med såvel teorifag som med de andre praktisk-musiske fag. Bogen indeholder: teorier, der kan styrke argumenterne for og refleksionerne over værkstedsarbejde forskellige strømninger inden for formning-, billed- og værkstedspædagogik bud på en pædagogisk praksis i institution og skole redegørelse for nye teorier inden for feltet (bl.a. æstetikbegrebet, teorien om de mange intelligenser, teori om den rum- og formskabende udvikling, Malcolm Ross model). Plant et værksted er skrevet til pædagog- og lærerstuderende, pædagoger, lærere samt alle andre, der interesserer sig for det æstetisk-praktisk-kreative område. SUZANNE RINGSTED, cand.psyk., er seminarielærer i psykologi, værkstedsfag og billedkunst ved Roskilde Pædagogseminarium samt ved lærer- og pædagoguddannelsen på Bornholm. JESPER FRODA, cand.pæd.pæd., er seminarielærer i værkstedsfag, pædagogik og kommunikation, organisation og ledelse på Slagelse Seminariet.