Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Pigen uden hud" af Mads Peder Nordbo er en isnende thriller om en plaget mands opklaring af en række bestialske mord fra fortiden og nutiden i Grønland.
Matthew Cave lever hver dag med sin knugende sorg over at have mistet sin gravide kæreste i et tragisk uheld. Han ser sit snit til at flygte fra hverdagen, da han kommer til Nuuk for at dække opdagelsen af den første velbevarede, mumificerede viking. Der er tale om en sand verdenssensation og det lille samfund emmer af spænding. Men alt bliver kaos, da mumien forsvinder og et bestialsk mord på en betjent bliver begået. Betjenten findes sprættet op, og hans indvolde er fjernet. Matthews efterforskning leder ham til fire identiske drab i 1973, som også har forbindelse til to 11-årige piger, der sporløst forsvandt. Pludselig befinder han sig dybt indviklet i fortidens og nutidens makabre mord, og den eneste han tør stole på er en ung grønlandsk pige. En 14-årig pige som dræbte sin far ved at sprætte ham op og fjerne hans indvolde…
Mads Peder Nordbo forener sin store viden om nordisk sprog og historie med en fængslende thriller om fortidens blodige og mørke hemmeligheder på Grønland i "Pigen uden hud".