Du er ikke logget ind
Beskrivelse
George Foss, 40, single og til daglig chefredaktør på et magasin, går og keder sig. En fredag aften støder han pludselig på sin ungdomsforelskelse Liana Decter. Liana er ikke bare en tilfældig eks. Hun har spøgt i Georges hoved lige fra hun for 20 år siden forsvandt sporløst ud af hans liv under en ferie. Mødet med Liana, og hendes feminine, erotiske udstråling sparker totalt benene væk under George, og han giver øjeblikkeligt efter, da hun beder ham om at hjælpe sig. Liana bliver forfulgt af nogle brutale håndlangere, og George opdager, at Liana er en tikkende bombe på flugt. Han får mistanke om, at hun måske har slået andre ihjel. George forsøger at hjælpe Liana ud af hendes problemer, men bliver selv hvirvlet ind i en malstrøm af løgne, hemmeligheder og mord. Romanen er pumpet med ond spænding, uforudsigelighed og raffinerede overraskelser. Pigen med det tidsindstillede hjerte er en nonstop thriller – en malstrøm af grusomme begivenheder, der river læseren med fra første til sidste side.