Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Pigen i kassen" er et forsøg på at se verden fra det punkt i et barns liv, hvor det med stort klarsyn gør op med sig selv, om det vil være voksen eller ej.Pigen i kassen hører til dem, der IKKE vil. Hun lever i det mareridtsunivers, barndommen kan være med voksnes halvkvædede viser, fortielser og forvekslinger af kærlighed med magt og overgreb. I fantasien søger hun tilflugt fra verden og forandrer den efter forgodtbefindende. Her kan alting ske. Og det GØR det.Frygtsomme fornemmelser og stemninger konkretiseres i uhyrlige, groteske handlinger og billeder.Værsgo' og spis!