Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Stentrykket, eller litografiet, har været en vigtig kunstnerisk udtryksform for Per Kirkeby, siden han i 1979 udførte sit første kunstværk på litografisk sten. Kirkeby blev straks fanget af den særlige teknik, og han har siden udført mere end 200 litografiske værker - næsten alle på Hostrup-Pedersen & Johansens stentrykkeri i Valby.
Kunsthistorikeren Mikael Wivel fortæller i denne bog historien om Kirkebys stentryk, og i et langt essay inkredser han kunstnerens litografiske værk. Alle stentryk er gengivet i farver, og bogen afsluttes med et interview med stentrykker Peter Johansen. I interviewet fortæller Peter Johansen journalisten Synne Rifbjerg om litografiets egenart og Hostrup-Pedersen og Johansens samarbejde med Kirkeby gennem alle årene.
Michael Wivel understreger i bogen den frugtbare udveksling, der er sket mellem Per Kirkebys maleri og hans stentryk.