Du er ikke logget ind
Beskrivelse
“Igennem de senere år har interessen for at arbejde med praktisk teologi og pastoral-teologi været stigende både på de teologiske fakulteter, ved de folkekirkelige uddannelser og efteruddannelser for præster og rundt omkring i præstegårdene. Denne udvikling er glædelig, fordi der bør være sammenhæng mellem teologi og præstetjeneste. Som refl eksion over pastoral praksis er praktisk teologi og pastoral-teologi et udtryk for sammenhængen mellem teologi og kirke.Denne bogs artikler tegner et billede af præstens tjeneste i skæringspunktet mellem embedets forankring i den kirkelige tradition og embedets relevans og betydning i dag. Bogen er et udtryk for, at der på mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhænge foregår en embeds-teologisk diskussion. Bogen henvender sig til studerende på pastoralseminariet, og det er mit håb, at også folkekirkens præster vil få udbytte af at fordybe sig i bogens problemstillinger, og derigennem få et klarere syn på deres egen præstetjeneste. Jeg håber også at menighedsrådsmedlemmer og andre, som er interesserede i det, menighedsråds-løftet kalder “menighedens liv og vækst”, vil interessere sig for bogen, således at diskussionen om præstens tjeneste ikke forbeholdes teologer og præster”. Karsten Nissen, Biskop i Viborg, Formand for bestyrelsen for folkekirkens ud-dannelses- og efteruddannelsesinstitutioner for præster.Redaktion Helle Christiansen, tidligere lektor på Pastoralseminariet i Århus og Henning Thomsen, rektor på Pastoralseminariet i Århus. Fil størrelse: 9122 KB