Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Bogen Passivitet - det utilsigtede løfte om ikke-brug af ret beskæftiger sig med et emne, der giver anledning til problemer i den juridiske teori. I praksis går mange advokater ud fra, at gældende ret indeholder en regel om, at et krav fortabes, hvis det ikke forfølges uden ugrundet ophold. Domstolene har imidlertid i mere end hundrede år gjort det klart, at når den forpligtede er i ond tro om rettighedens eksistens, forudsætter fortabelse af fordringer og indsigelser noget mere end bare det, at tiden går, uden at rettigheden gøres gældende. Spørgsmålet er: Hvad skal der til? Det giver forfatteren, advokat Jens Ravnkilde, et særdeles kvalificeret bud på.