Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Jan Bertelsen begyndte allerede som dreng at drømme om at sejle jorden rundt og i modsætning til mange andre langturssejlere, ventede han ikke til at gå på pension med at føre drømmen ud i livet. Efter i fem måneder at have sejlet som gast i Middelhavet og Caribien, besluttede han at det skulle være nu og gik i gang med at finde en egnet båd og de rette gaster. Han ender med at sejle rundt om jorden på to år i en 42 fods sejlbåd med 30 forskellige medfinansierende gaster. Det er en traditionel, kronologisk rejsebeskrivelse skrevet i et godt sprog. Læseren følger Jan og hans gaster gennem dejlige og dramatiske oplevelser, får fakta om de besøgte steder og kan bogen igennem nyde flotte farvefotos fra livet om bord og på land. Til sidst får læseren Jans overvejelser om hvad han skulle have gjort anderledes samt ordforklaringer på de specielle sejlerudtryk.