Du er ikke logget ind
Beskrivelse
For mennesker i parforhold i dag, er der mangel på tid. Det er sandsynligt at én af parterne eller begge rammes af stress, og så er ægteskabet eller parforholdet ofte det første, der står for skud.
Pas godt på dit parforhold er en samling leveregler, der kan hjælpe med at få parforholdet til at hænge sammen. Reglerne er lette at gå til og nemme at huske, og hjælper til at genfinde den sunde fornuft og måske til at slå autopiloten fra og gøre noget nyt og anderledes. Harriet Lerner tager fat om de gamle travere “han vil ikke tale med hende” og “hun vil ikke have sex” såvel som den mere moderne problemstilling “min partner har et forhold til sin elektronik”.
Du kan lære, hvordan du taler lige ud af posen og skændes på en rimelig måde, hvordan det at lytte, kan være en åndelig øvelse, hvordan du skaber kontakt med en fjern partner, og hvordan du øger intensiteten i forholdet. Lær at overleve udfordringer som børn, stedbørn og svigerbørn. Vid hvor og hvornår skabet skal stå, og genvind dit parforhold, når det ser ud som om, det er ved at falde fra hinanden. Lær at navigere gennem dit parforhold med klarsyn, mod og munter overbevisning.
I Pas godt på dit parforhold får du mere end hundrede leveregler, der dækker alle parforholdets faldgruber. Det er en lige-ud-ad-landevejen-guide, der oser af Harriet Lerners karakteristiske klarsyn, varme og humor.