Pædagogiske ståsteder og bevægelser

- På tværs af almen-, social- og specialpædagogik

Bog
  • Format
  • Bog, hæftet
  • Dansk

Beskrivelse

Hensigten med denne bog er at bidrage til at styrke pædagogprofessionen ved at synliggøre og sprogliggøre pædagogers særlige faglighed – såvel i forhold til professionens interne faglige udvikling som i dens kommunikation med sin omverden. Det er bogens ærinde dels at undersøge og identificere specifikke fagligheder inden for almene, socialpædagogiske og specialpædagogiske kontekster, dels at formulere og bidrage til at udvikle en almen pædagogisk faglighed, der er fælles for den pædagogiske profession.

Med basis i sin mangeårige erfaring med forskning og formidling inden for det pædagogiske område indkredser forfatteren 12 centrale områder, som enhver professionel pædagog at nødt til at overveje og finde sit ståsted i forhold til:

Pædagogik og verden – Læring og dannelse – Individualitet og fællesskab – Inklusion og eksklusion – Opdragelse og omsorg – Udsathed og livsduelighed – Lighed og ulighed – Det almene og det særlige – Forældreskab og professionsautoritet – Interaktioner og relationer – Viden og handling – Profession og faglighed

Bogen argumenterer for, at det at reflektere over sin praksis, både individuelt og i fællesskab, er det vigtigste pædagogiske redskab i de daglige overvejelser over planlægning, udførelse og evaluering og i udviklingen af den pædagogiske faglighed generelt. Forfatteren introducerer desuden begrebet socialdidaktik som en faglig praksis, hvor det sociales betydning for læring og dannelse udgør et hovedelement i pædagogisk faglighed.

Bogen inviterer til faglige refleksioner over praksis ved at formulere åbne og undersøgende spørgsmål, hvor flere perspektiver og forståelser kan bringes i spil i kollegiale dialoger. Alle kapitler er forsynet med figurer og modeller, som er velegnede til at afklare personlige og fælles ståsteder inden for de pædagogiske temaer og problemstillinger, der behandles.

Pædagogiske ståsteder og bevægelser er tænkt dels som en studiebog, henvendt til pædagoguddannelsens 1. år og de tre specialiseringer, dels som en støtte til faglig udvikling af praksis i de pædagogiske institutioner.

Bent Madsen er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion. Han arbejder nu ved InklusionsAkademiet med forsknings- og udviklingsprojekter om udsatte børn, unge og voksne inden for det almenpædagogiske, det socialpædagogiske og det specialpædagogiske område. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om bl.a. pædagogik og inklusion.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal250
  • Udgivelsesdato15-01-2021
  • ISBN139788741274911
  • Forlag Gyldendal
  • Målgruppefor pædagoger;for pædagoguddannelse
  • FormatHæftet
  • OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
  • Vægt425 g
  • Dybde2 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    16,3 cm
    23,6 cm

    Findes i disse kategorier...

    Se andre, der handler om...

    Velkommen til Saxo – din danske boghandel

    Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

    Om medlemspriser hos Saxo

    For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

    Machine Name: SAXO082