Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Jeg hed Sophie. Selvfølgelig hed jeg Sophie. Det havde jeg vidst siden jeg var fem. I virkeligheden var det mit navn før jeg blev født; mor og far havde bare fået et forkert navn skrevet i kirkebogen fordi jeg var ankommet i en gal indpakning.
På Sophies fødselsattest står der ’Mikkel’, men hun er færdig med at klæde sig ud som en hun ikke er. Hun går i 9. klasse og vil fortælle verden sandheden. Også selv om det bliver svært. For hvad vil hendes klasse sige? Hvad vil de sige på Sexologisk Klinik? Hvad nu hvis psykologerne ikke tror på at hun er fanget i den forkerte krop?
Heldigvis har Sophie veninden Laura der hjælper hende med at holde humøret oppe, og Emil som hun kun har mødt online, men alligevel er blevet forelsket i. Han ved bare ikke at hun biologisk er en dreng.
På vej mod Sophie er tredje bog i en tematisk trilogi om køn og seksualitet.
Realisme, Young Adult