Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Seks forhenværende departementchefer og direktører giver en fremstilling af, hvordan ledelse forgår i staten. Der er tale om konkrete eksempler, som fofatterne selv har været involveret i i ders ledelsesarbejde. Inge Thygesen i Undervisningsministeriet, Christian S. Nissen på Rigshospitalet, Hans Henrik Brydensholt i Kriminalforsorgen, Jens Kampmann i Miljøministeriet, Poul Ottesen i Fødevareministeriet og i EU. Bogen rummer desuden en række kapitler, der belyser nogel længere udviklingslinjer i det statslige ledelses- og styringsarbejde. Ole Zacchi præsenterer i denne del af bogen en analyse af den samfundsombygning, der fra efterkrigstiden til årtusindskiftet realiserede det danske velfærdssamfund. Andre kapitler belyser udviklingen i den økonomiske politik, EU medlemsskabets betydning for centraladministrationen, udviklingen i ministeriernes organisatoriske opbygning, samspillet melle ministre og departementschefer, samt udviklingen fra juridisk baseret regelstyring til mere heterogene og differentierede professionelle ledelsesprocesser. Ikke mange uden for centraladministrationen har indsigt i og forstår, hvorledes de komplicerede beslutningsprocesser rent faktisk foregår i staten. Bogen giver, både ved beskrivelsen af de seneste halvtreds års udvikling og de konkrete ledelsesopgaver, et indblik i de ofte komplekse politiske, økonomiske og organisatoriske forhold, der spiller ind, når der skal styres og ledes i staten - På Ministerens Vegne.