Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Karsk tale blandet med varme, engagement og nuancernes nådegave præger dette møde mellem to af Danmarks modigste debattører - Lise Nørgaard, der besidder evnen til at indfange den danske folkesjæl og kvindernes oprør, og Birthe Rønn Hornbech, der som få spidder snæversynet og den politiske populisme. De øser af erfaringerne fra deres eget liv, mens de diskuterer nogle af livets vigtigste temaer: kærlighed, opvækst, identitet, ligeberettigelse, velfærd, ansvarsfølelse, frihed, moral, sorg og savn. Og de er bestemt ikke altid enige. "Underholdende og udfordrende ... Nørgaard og Hornbech er værd at lytte til ... Må man kvittere med et tak? For bogen og for eksemplet." Birgitte Larsen i Kristeligt Dagblad