Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"På Herrens mark" er en gribende og detaljeret beretning om en brutal og kaotisk tid, som vi har forbløffende lidt kendskab til i Danmark.
En lille gruppe danske og norske kvinder opholdt sig i det smuldrende Osmannerrige i tiden op til og under 1. verdenskrig, mens ungtyrkerne kæmpede sig til magten og systematisk tog livet af den armenske befolkning. Fælles for kvinderne var deres trang til at arbejde og hjælpe, der ofte ikke var plads til i deres hjemlande. Ude i verden blandt fattige og forfulgte kunne de anvende deres talenter fuldt ud - som ledere af børnehjem, skoler og hospitaler blandt armenerne. Da folkedrabet blev sat i værk, blev de heltemodige kvinder på deres post og hjalp, så godt de kunne.
Gennem dagbøger, breve og øjenvidneberetninger fortæller Matthias Bjørnlund i "På Herrens mark" disse nødhjælpskvinders ufortalte historie.