Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Familien lå og sov, da soldaterne sparkede døren til huset ind. Deres rifler pegede i alle retninger, da de stormede huset …
Den soldat, der havde kommandoen gik over og stillede sig med munden ti centimeter fra Alems fars ører og råbte: »Hvad er du for en mand?«
Alem lever et usikkert liv. Hans far er fra Etiopien, og hans mor fra Eritrea – der er krig mellem de to lande, og han er uønsket begge steder.
Hans far træffer et overraskende valg, der i første omgang virker hjerteløst, men i virkeligheden viser, hvor grænseløs hans kærlighed til Alem er.
Alem er alene på flugt …
Med portrættet af Alem – og hans familie – viser Benjamin Zephaniah os en tapper ung mand, der trods hårde prøvelser holder modet oppe og håbet i live.
Bogen er baseret på en sand historie og giver os et indblik i livet som uledsaget flygtning i en ny verden.
Bogen er skrevet af den succesfulde forfatter og performancekunstner, Benjamin Zephaniah, og er udgivet i en lang række lande.