Du er ikke logget ind
Beskrivelse
H.C. Andersen var et selskabsmenneske. Han kunne ikke lide at være alene ret længe ad gangen. Selv om det krævede ro og koncentration at skrive, gik der ikke længe, før han begyndte at klage over sin ensomhed. Om vinteren deltog Andersen i selskabelighederne i København, men om sommeren fandt han byen kedelig teatrene var lukkede, og i øvrigt stank byen ubehageligt i den varme tid.
Han tog derfor med glæde i mod invitationer fra de danske herregårde nogle besøgte han flere gange, andre kun en enkelt gang eller to. På den ene side kunne Andersen fortrylle sine omgivelser med sin charme og sine talenter for blomsterbinding, papirklip, sangskrivning og oplæsning; men på den anden side kunne hans trang til at være i centrum, hans mangel på selvironi og hans klynkeri være irriterende og belastende.